Frequently Asked Questions (engelsk for ofte stillede spørgsmål)

Hvordan kommer jeg rundt i GuppyLife?

Man kommer omkring i GuppyLife ved at tage GuppyBahn. Der er stationer spredt ud over hele byen, som giver adgang til de forskellige områder.

Hvordan besøger jeg min Lejlighed?

Du kan vælge at besøge din og dine veninders lejligheder fra GuppyBahn-oversigten, under punktet “Lejligheder”. Du kan kun besøge de veninder som du allerede har på din venindeliste.

Hvordan indretter jeg min Lejlighed?

Når du står i din lejlighed kan du aktivere indretningsfunktionen ved at klikke på den grønne indretningsknap nederst til venstre i skærmen. I bunden af skærmen vil du nu se en oversigt over de møbler du ejer. Du kan trække møblerne fra oversigten og ind i lejligheden, hvor de vil dukke op med det samme. Du kan skifte imellem at flytte et møbel rundt, eller rotere det, ved at klikke på det når først du har det stående i lejligheden.

Møbler kan ligeledes trækkes tilbage ind i oversigten, hvis du ønsker at gemme dem væk igen. Visse møbler kan kun stå på gulvet, mens andre automatisk vil sætte sig fast på vægge. Loftslamper hænger selvfølgelig altid fast i loftet :)

Når du er færdig med at indrette, trykker du på indretningsknappen igen, og oversigten folder sig sammen. Nu kan du ikke længere komme til at tage fat i møblerne, og flytte dem rundt ved et uheld.

Hvordan får jeg en ny Lejlighed?

Du kan købe en ny lejlighed hos ejendomsmægleren i “Nieuw Huis” der ligger i City. Vær opmærksom på, at hvis du køber en ny lejlighed erstatter den din gamle. Du får alle dine møbler tilbage i din beholdning, så intet går tabt.

Hvordan tilføjer jeg veninder til min venindeliste?

Du kan tilføje nye veninder til din liste ved at klikke på deres figurer og vælge “Tilføj Veninde”. Din veninde skal bekræfte at hun vil være veninder før I dukker op på hinandens venindelister. Alternativt kan du tilføje nye veninder direkte fra din venindeliste, som åbnes ved at trykke på veninde-ikonet i menubaren i toppen af skærmen. Hvis du trykker på plusset i venindelisten bliver du spurgt om at indtaste din venindes brugernavn. Hvis du indtaster hendes brugernavn korrekt vil hun modtage en forespørgsel om at blive veninder.