Velkommen til GuppyLife, du kan godt glæde dig til at komme i gang!
Når du opretter dig som bruger i GuppyLife skal du læse og acceptere vores brugervilkår og vores principper for god opførsel for at kunne spille. Det er vigtigt, at du forstår, hvad du må og ikke må.
Hvis du er under 18 år, skal du have dine forældres samtykke, FØR du accepterer.
Du bør også spørge dine forældre om hjælp, hvis der er noget du ikke forstår.
Ved at sætte kryds i boksen, hvor du accepterer brugervilkårene ved oprettelsen af din bruger, tilkendegiver du, at både du OG dine forældre er indforståede med vores brugervilkår, og at det udgør en juridisk bindende aftale. Hvis du ikke kan acceptere brugervilkårene, så kan du ikke spille GuppyLife.
Vi håber du nyder dit ophold både i GuppyLife spillet og her på GuppyLife Web. GuppyLife er som et lille samfund: for at vi alle sammen kan have det rart, så er vi også nødt til at have nogle principper for god opførsel.
Det er med vilje at vi ikke kalder det for regler, men for principper. En regel er nemlig noget helt sort/hvidt som man SKAL følge. Et princip er mere åbent – det siger noget om hvordan man BØR opføre sig. Man skal bruge sin sunde fornuft.
Og vi vil gerne have, at du bruger din sunde fornuft.
Du skal være opmærksom på at det er dig, der er ansvarlig for at principperne bliver overholdt. Hvis du giver andre koden til dit brugernavn, og de derefter ændrer den, så er det stadigvæk dig, der har ansvaret.
Din personlige profil
Når du registrerer dig i GuppyLife, får du et brugernavn og et kodeord. Du bruger samme brugernavn og kodeord i spillet og på forummet. Du får en profil, når du registrerer dig. Dit brugernavn er også dit profilnavn. Profilen er lidt som en venindebog… det er et sted, hvor du kan skrive lidt om dig selv, sætte dit eget billede ind og sige lidt om, hvad du synes er sejt (og hvad der ikke er sejt).
Profilen er dit ansigt udadtil – det er den måde andre GuppyLife brugere vil opfatte dig. Så det handler mest af alt om at du lige tænker dig lidt om inden du skriver noget. Nedenunder er en liste over ting vi ikke vil se på din profil. Vi tjekker løbende profilerne og vi sletter, hvis der er noget der ikke er i orden; så tjek lige nedenstående liste over ”ting vi ikke gider se” før du skriver din profil.
Ingen mobning, tak.
Lad nu være med at skrive noget, der kan såre andre. Der skal være plads til os alle sammen, og vi gider ikke have mobning eller lignende her.
Ingen stødende links, tak.
Vi har ikke noget imod at du skriver links i din profil, hvis de vel at mærke ikke henviser til websider, der rummer upassende eller stødende materiale. Vi tjekker løbende links i profilerne og hvis vi finder at det er upassende, så fjerner vi det omgående. Så tænk dig om.
Ingen stødende billeder, tak.
Det er meget enkelt. Vi gider ikke se billeder, der er uhyggelige, pornografiske, racistiske eller på anden måde kan virke stødende. Det samme gælder billeder, der kan nedgøre andre. Det er meningen at vi alle skal have det hyggeligt, og folk, der ikke kan forstå det, har i virkeligheden ikke noget at gøre her.
Ingen reklamer, tak.
Vi gider ikke have reklamer. Det betyder ikke at du ikke må omtale andre websider eller produkter, men vi gider ikke have reklamelinks, billeder der er reklamer eller andet. Hvis vi vurderer at indhold i en profil er en reklame, vil det blive fjernet.
Kun dine egne billeder, tak
Når du sætter et billede ind, så sørg lige for at du har lov til at sætte billedet ind. Som tommelfingerregel må du ikke bruge et billede, hvis du har taget det fra et andet website. Hvis du selv har taget/ lavet billedet, eller har fået lov af den, der har lavet billedet, så må du selvfølgelig godt bruge det.
Personlige oplysninger og kodeord
Når du er online bør du aldrig oplyse dit rigtige navn, din adresse, dit telefonnummer eller dit kodeord. Det gælder både i chatten og i forummet på GuppyLife og selvfølgelig også alle andre onlinespil.
GuppyLife forummet.
Forummet på GuppyLife er til for at du og de andre Guppy-ejere kan boltre jer. Vi vil helst ikke blande os for meget, for det er jeres sted. Derfor er det også supervigtigt, at du overholder almindelige regler for god tone – altså opfører dig på en måde, så vi alle kan have det rart. Og lad nu være med at udlevere personlige oplysninger.
Brug denne tommelfingerregel: alt du skriver på forummet skal du også kunne sige til en vildt fremmed du møder nede i Brugsen en lørdag formiddag.
Brug sund fornuft, tak.
Langt de fleste af os er udstyret med en portion sund fornuft, og du kommer langt ved at benytte dig af den. Når du skriver et indlæg, så tænk på at alle kan læse det – tal pænt, vi har alle sammen forskellige grænser. Hvis det er en gammel dame du møder i Brugsen om lørdagen, så må det ikke kunne støde hende.
Vi vil heller ikke have mobning eller tilsvining i GuppyLife, og vi gider ikke se racisme eller reklame for et politisk parti eller en religiøs retning – og det gælder alle religiøse retninger. Vi fjerner det, så snart vi ser det på forummet.
Det kan sagtens være at der er nogen, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og det kan være de skal have lidt hjælp. Derfor kan du rapportere upassende opførsel i forummet, hvis du ser det. Det vil være en stor hjælp for os – men lad nu være med at misbruge det, bare fordi du har set dig sur på nogen; for så er det jo mobning, og det skal vi ikke have noget af.
Brud på principperne
Hvis du bryder principperne for god opførsel i GuppyLife får du en advarsel, eller hvis overtrædelsen er grov, bliver din bruger slettet. Og du mister således alt hvad du har optjent eller købt i GuppyLife.
Selvom det med principper kan lyde lidt ”blødt”, så vær opmærksomhed på, at almindelig dansk lovgivning gælder – og hvis du bryder dansk lovgivning kan det føre til politianmeldelse.
GuppyLife er udviklet og ejet af GuppyWorks aps.
Du har GuppyWorks’ tilladelse til besøge og anvende GuppyLife, samt de tilhørende websites og services, så længe du følger brugervilkårene.
Det er en forudsætning for din anvendelse af GuppyLife, at du accepterer og vil overholde de til enhver tid gældende brugervilkår. Bemærk at brugervilkårene kan ændrer sig, så vi anbefaler, at du med mellemrum besøger denne side og gennemlæser brugervilkårene.
Øverst på denne side kan du se, hvornår brugervilkårene sidst er blevet opdateret.
Intet forældresamtykke
Hvis du er forælder til et barn under 18 år, der har oprettet sig som bruger, og du ikke er indforstået med disse brugervilkår, og derfor ikke har givet dit barn dit samtykke, så bedes du venligst kontakte os på: adminguppyworks.com. Du skal oplyse dit barns brugernavn, dit barns rigtige navn og dit eget navn for at vi kan behandle sagen.
Brug af GuppyLife
Den danske udgave af GuppyLife er beregnet til danske piger bosat i Danmark. Du er indforstået med, at det ikke er tilladt at lave eller uploade indhold, som på nogen måde krænker eller overtræder andres rettigheder (inklusiv ophavsrettigheder); er truende eller chikanerende; er nedsættende; er sjofelt, uanstændigt, voldeligt eller på anden måde stødende; eller som opfordrer til opførsel, som bryder loven eller kan forvolde skade på personer. Du er indvilliger i at overholde alle brugervilkårene i denne aftale samt øvrige vilkår fremsat af GuppyWorks eller tredjemands indholdsudbydere i forbindelse med tredjemands indhold, software eller ydelser, der måtte være tilgængelige gennem GuppyLife.
Som bruger af GuppyLife er du ansvarlig for, at brugernavn og password anvendes på en korrekt og sikker måde. Du skal beskytte dit brugernavn og password mod andres kendskab og må ikke overlade dem til uvedkommende. Du har ansvaret for al aktivitet i GuppyLife, som sker under anvendelse af dit brugernavn og password. Hvis du har kendskab til eller mistanke om, at andre har eller kan få adgang til dit brugernavn og password, skal du straks kontakte os, og følge de instruktioner vi giver dig. Vi forbeholder os retten til at nægte et brugernavn og password fortsat adgang til GuppyLife, hvis vi har mistanke om, at der er risiko for at kravene til sikkerhed tilsidesættes. Vi forbeholder os endvidere retten til når som helst at kræve, at du ændrer dit brugernavn og password. Såfremt det ikke sker, forbeholder vi os ret til at nægte dig fortsat adgang til GuppyLife.
GuppyLife må alene anvendes til din personlige og ikke-kommercielle brug. Du forpligter dig til at anvende GuppyLife i overensstemmelse med gældende ret og de anvisninger, som vi giver om brugen, herunder nærværende brugervilkår.
Du er indforstået med, at det ikke er tilladt at snyde i GuppyLife. Dette gælder både i forhold til andre brugere og i forbindelse med køb i og brug af GuppyLifes forretninger og services. Du indvilliger i ikke at omgå eller forsøge at omgå nogen form for adgangs- eller brugsrestriktioner, datakryptering eller indholdsbeskyttelse forbundet med GuppyLife; og ikke på nogen måde at skade eller belaste GuppyLife. Du er indforstået med, at du gennem GuppyLife ikke må lave nogen form for reklame uden at have fået forudgående og udtrykkelig skriftlig tilladelse fra GuppyWorks.
Rettigheder
Indholdet i GuppyLife og de tilhørende websider der her tilbydes, herunder: tekst, billeder, lydfiler, video, software og grafik, er beskyttet af ophavsloven vedrørende varemærker og andre ophavsinformationer. Det betyder, at alt indhold i GuppyLife er dækket af den danske lovgivning omkring ophavsrettigheder. GuppyWorks har således copyright på dette indhold. Alle ophavsrettigheder er forbeholdte, hvilket betyder at enhver brug af vores varemærke og navne til metatags på andre hjemmesider ikke er tilladt – medmindre vi har givet tilladelse hertil. Det er heller ikke tilladt at vise det indhold eller de tjenester der tilbydes i GuppyLife, i eksternt materiale med mindre der er givet en skriftlig tilladelse hertil fra GuppyWorks.
Det er ikke tilladt at modificere, kopiere, publicere, sælge, overføre, transmittere eller på anden vis udnytte indhold fra de tjenester der tilbydes i GuppyLife.
Du må gerne vise din Guppy og din GuppyLife karakter på din hjemmeside – såfremt det ikke er til kommercielt brug.
Betalinger
GuppyWorks tilbyder en række betalingstjenester, som du kan gøre brug af mod betaling. Betalingstjenesterne omfatter blandt andet mulighed for køb af virtuelle møbler og virtuelt tøj til brug for spillerens karakter.
Virtuelle varer der erhverves i butikkerne i GuppyLife stilles til rådighed på GuppyWorks servere og kan ikke downloades til brugerens computer.
GuppyWorks fastsætter betalingsmåde og priser for tjenesterne. GuppyWorks tilbyder dig at erhverve såkaldt GuppyGold, der er en virtuel valuta i GuppyLife. GuppyGold erhverves ved at bruge en mobiltelefon eller et kreditkort som betalingsmiddel. Bruger du din mobiltelefon trækkes pengene via din telefonregning.
Såfremt du køber fysiske varer af GuppyWorks, har du en fortrydelsesret på 14 dage. For at gøre brug af fortrydelsesretten kræves det, at du indenfor 14 dage efter modtagelsen af varerne giver GuppyWorks besked om at du fortryder købet fortrydes, samt at du returnerer varer i samme stand som de er modtaget. Du afholder selv omkostninger i forbindelse med returneringen.
Indhold fra tredjepart kan indeholde links til eksterne sites tilhørende tredjepart selv. Kommunikation og andet indhold som udtrykkes eller gøres tilgængelig af en tredjepart, eller brugere af spillet, er udelukket skabt af den eller de respektive forfattere eller distributører.
GuppyWorks kan derfor ikke garantere for rigtigheden, nøjagtigheden eller brugbarheden af dette indhold. GuppyWorks hæfter ikke for mere end det beløb der er betalt i spillet.
GuppyWorks har ret til at distribuere materiale, som kan indeholde beskeder leveret af GuppyLife selv via e-mail eller SMS.
GuppyWorks har yderligere ret til at sende personligt adresserede breve og pakker, der kan indeholde kommercielle budskaber.
Det er dit eget ansvar at anskaffe og vedligeholde alt udstyr, herunder computer, mobil og andet hardware, der er nødvendigt for at kunne bruge GuppyLife. Du er indforstået med at GuppyWorks intet ansvar påtager sig for eventuelle skader på software eller hardware.
Redigering
GuppyWorks har ret til, men er ikke forpligtiget til, at redigere, afvise og fjerne indhold der publiceres i GuppyLife, uanset hvad grunden måtte være dertil. GuppyWorks er dog ikke ansvarlig for indhold i GuppyLife, der er indsendt af brugerne.
Fortrolighed
Du er indforstået med, at GuppyWorks har ret til at overvåge og lagre alt indhold og brug af tjenester i spillet GuppyLife og de tilhørende websider. På den måde kan vi nemlig sikre at brugervilkårene overholdes. Du er også indforstået med at GuppyWorks har lov til at bruge dette indhold og den viden omkring brugen af tjenester i GuppyLife til formål, der er tilladt af loven.
Derudover er du indforstået med at du forstår, at hvis du offentligt afslører personlige oplysninger (fx adresse, telefonnummer, e-mail adresse, mv.) i GuppyLife eller på GuppyLife.dk, så kan disse oplysninger overvåges og indsamles af andre og dermed resultere i uopfordrede henvendelser fra andre brugere eller tredjepart.
GuppyWorks kan derfor ikke drages til ansvar for sådanne anvendelser af kontaktoplysninger.
Eksterne links
GuppyLife kan indeholde links til eksterne sites som eksempelvis andre hjemmesider. GuppyWorks er dog ikke ansvarlig for tilgængeligheden af disse eksterne sites eller indholdet derpå – hvilket også inkluderer opfordringer, produkter og tjenester der her måtte være tilgængelige. Brugen af disse sites er på eget ansvar. GuppyWorks er således ikke ansvarlig for eventuelle tab eller skader der er relaterede til disse eksterne sites.
Forpligtelser
Du forpligter dig til kun at anvende GuppyLife og de tilhørende hjemmesider på en måde, så det ikke skader GuppyLife. Du forpligter dig til at holde GuppyWorks og vores ansatte og samarbejdspartnere skadesløse for alle krav, tab og omkostninger, inklusiv rimelige sagsomkostninger, der fremkommer som følge af krav fra tredjemand, der skyldes din manglende overholdelse af brugervilkårene eller din krænkelse af gældende ret eller af tredjemands ophavsret.
Klager
GuppyWorks tager ophavsretten alvorligt. Hvis du mener, at indhold i GuppyLife eller på de tilhørende websider krænker dine ophavsrettigheder, så send os venligst en email på admin@guppyworks.com.
Ændringer af brugervilkår
Vi forbeholder os retten til at lave ændringer i brugervilkårene, og uden forudgående varsel modificere og tilføje eller fjerne dele af vilkårene. Det er således en god idé løbende at tjekke om der er foretaget ændringer. Øverst på dette site kan du se, hvornår vilkårene sidst er opdateret. Dit fortsatte brug af GuppyLife efter en opdatering af vilkårene regnes for din accept af ændringerne.